|
|
|
| Forside » Om fiskeriet » MSC-certificering » Projekt-dagbog » 24. februar 2010 |
| PROJEKT-DAGBOG
24. FEBRUAR 2010
Eksamens-tid I denne uge er det MSC eksamens-tid for tre vigtige danske fiskerier: mørksej, Nordsø-rødspætte og torsk fra den østlige Østersø. Certificeringsbureauet, FCI, har sendt et hold bestående af direktøren og hele fem eksperter til Danmark i otte dage for at indsamle viden til at kunne vurdere fiskerierne. MSC certificering kræver først og fremmest hårde fakta - det har eksperterne fået inden besøget i form af en ordentlig stak statistikker, rapporter og regler. Men for at kunne forstå tal, bekendtgørelser og videnskabelige vurderinger rigtigt er de kommet herover for at lære af folk som på hver deres måde har del i fiskerierne - lige fra fiskerne selv til DTU Aqua, Fiskeridirektoratet og WWF-Verdensnaturfonden.
Om to uger sætter eksperterne sig så ned og giver karakterer på baggrund af de hårde fakta og det de har lært i denne uge - og så kunne man jo forledes til at tro at certificeringen var overstået og klar til brug. Men nej, MSC certificering er en grundig affære, så derfor skal eksperternes vurdering først dobbelt-checkes af endnu et par eksperter, så i offentlig høring, og endelig er der mulighed for at klage hvis man mener udfaldet ikke er rimeligt. Det betyder at certifikaterne - hvis vi ellers består - stadig ser ud til at blive klar til september som planlagt. |
| | KONTAKT OS | Danmarks Fiskeriforening Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk |
|
|
|
|